Odinsgården PKA

Privatlivspolitik

Privatlivspolitik

Som dataansvarlig er PKA Ejendomme P/S forpligtet til og interesseret i at beskytte de data, vi har om dig. Find vores kontaktoplysninger nedenfor, og læs mere om dine rettigheder her.

Om os

PKA Ejendomme P/S
Dyregårdsvej 1
2740 Skovlunde
Tlf. 87 800 900
CVR: 43864343

Hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, så kan du kontakte os via persondata@pka-ejendomme.dk.

Behandling af persondata

For at vi kan imødekomme eventuelt indgåede aftaler med dig, er det nødvendigt at vi behandler oplysninger som kan henføres til dig.

Lejere eller mulige lejere:
Når du lejer en af vores boliger, behandler vi en række oplysninger om dig for at kunne overholde lejeloven jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c.

Vi behandler oplysninger om dit navn, adresse, kontaktoplysninger, forbrug, klager, advarsler, noter fra indflytnings- og fraflytningssyn, korrespondance mellem os, vedligeholdelsesoplysninger og andre oplysninger der relaterer sig til drift af lejemålet. Dine oplysninger anonymiseres tre år efter du er fraflyttet.

Behandling af dit CPR nr. med samtykke jf. Databeskyttelseslovens § 11, stk.2,2:
Når du er til en fremvisning af en af vores boliger, og ønsker at leje denne, kan den ejendomsmægler vi samarbejder med, bede dig om mundtligt samtykke til at anvende dit CPR nr. til at slå dig op i RKI (Experian), med det formål at vurdere om du skal tilbydes boligen. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.

Når du har fået tildelt lejemålet, beder vi ved indflytningssynet om samtykke til at måtte anvende dit CPR nr. til tilmelding af el-selskabet og udbetaling til din Nemkonto. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os.

Ejendomsmægler
Hvis vi anvender dig som mægler på vores ejendomme, opbevarer vi kontaktoplysninger på dig, samt dit firmanavn og CVR nr., med det formål at kunne kommunikere og afregne med dig. Vi anvender hjemlen i Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b. Vi opbevarer dine oplysninger indtil fem år efter endt samarbejde.

Generelle henvendelser
Hvis du henvender dig til os via telefon, e-mail, kontaktformular, sociale medier, mv. behandler vi dine kontaktoplysninger og anden information du måtte oplyse i henvendelsen, med det formål at besvare din henvendelse. Vi anvender hjemlen i Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f, da vi har en legitim interesse i at besvare din henvendelse. Henvendelser slettes løbende når de er behandlet.

Kontaktpersoner hos leverandører og samarbejdspartnere
Når du er leverandør eller samarbejdspartner hos os, behandler vi dine kontaktoplysninger med det formål at kunne behandle vores køb og administrere din relation til os, herunder afregning. Vi anvender hjemlen i Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b. Dine oplysninger slettes når vi ikke længere har et formål med at have dem, herunder når din relation med os er inaktiv og der er gået mere end fem år siden sidste aktivitet.

Personer på TV-overvågning
Der bliver skiltet i områder, hvor der er TV-overvågning og optagelser opbevares kun i max 14 dage. Vi anvender hjemlen i Databeskyttelsesforordningens art. 6 stk. 1, litra f – legitim interesse, da det er i vores interesse at kunne identificere og afskrække eventuelle kriminelle.

Besøgende på hjemmesiden
Når du besøger vores hjemmeside, kan vi behandle nogle oplysninger om dig hvis du giver dit samtykke til det jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a. For yderligere oplysninger henviser vi til det cookiebanner du bliver præsenteret for første gang du besøger vores side, samt den tilhørende cookiedeklaration og cookiepolitik.

Videregivelse af oplysninger
Vi anvender en række tredjeparter til opbevaring og behandling af data, herunder leverandører af IT-løsninger. I relevante tilfælde videregives data til banker, inkasso, revisor, advokat etc.

Vi anvender kun databehandlere i EU eller sikre tredjelande, samt virksomheder i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. Som databehandlere i lande uden for EU benyttes:

Microsoft Inc i USA:

– Microsoft Office 365: leverandør af Officepakken. Aftalevilkår findes her.
– LinkedIn: virksomhedsprofil på Linkedin. Aftalevilkår findes her.

Meta Platforms Inc. i USA:

– Facebook: virksomhedsside og markedsføring. Aftalevilkår findes her.
– Instagram: virksomhedsside og markedsføring. Aftalevilkår findes her.

Når vi samarbejder med leverandører i lande uden for EU, benytter vi som udgangspunkt EU-Kommissionens standardkontrakter (SCC) som overførselsgrundlag, med supplerende foranstaltninger. Det sikrer de fornødne garantier for beskyttelsen af dine oplysninger. Desuden er alle de leverandører vi anvendes fra USA certificeret efter the Data Privacy Framework.

Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at henvende dig til os på kontaktoplysninger ovenfor under “Om os”.

Retten til at trække samtykke tilbage
Du har til enhver tid ret til at trække et givet samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor under “Om os”.

Hvis du vælger at trække et samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt. Vi gemmer dokumentation for afgivne samtykker to år efter det er trukket tilbage.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Senest opdateret 8. oktober 2025